Genanvendelse, genbrug eller nyanvendelse
Re-Match har udviklet og patenteret en unik, avanceret teknologi, der er i stand til at omdanne det nedslidte græs til rent og adskilt materiale – klart til brug i nye produktionscyklusser.
En ny metode
Kunstgræs består af 5% backing, 5% fibre, 30% gummi og 60% sand. Re-Match kan adskille og rense alle komponenterne, så de kan genbruges i græsindustrien eller sælges som selvstændige produkter, der anvendes i andre produktionscyklusser. Miljøfordelene er indlysende, men også set ud fra et økonomisk perspektiv er der betydelige fordele ved løsningen fra Re-Match:
- Omkostningerne ved genanvendelse er mindre end bortskaffelse ved deponering eller forbrænding
- Pris for genanvendt materiale: lavere end jomfrueligt materiale – samtidig med det har de samme eller endog forbedrede produktegenskaber
Lad være med at brænde eller begrave
Mens kunstgræs kan udvise en positiv miljøpåvirkning sammenlignet med naturligt græs i dets levetid (ingen vanding, ingen brug af gødning, ingen klipning) – udgør de mest anvendte former for bortskaffelse et væsentligt problem for miljøet:
- Forbrænding af et græsanlæg i gennemsnitlig størrelse udleder mange tons CO2 og frigiver andre giftige stoffer til miljøet
- Ved deponering lækkes kemisk affald til grundvandet
Dette er grunden til, at Re-Match har udviklet en proces med ægte genanvendelse, der skaber grundlaget for fuld cirkularitet af materiale, der findes i kunstgræsanlæg.